"Kongedømmet på øen begyndte med, at Havguden Poseidon fattede kærlighed for den jordiske Cleito, der boede på et højt bjerg i Atlantis: 
"Poseidon blev forelsket i hende og parrede sig med hende, og idet han brød jorden op, omgærdede han den høj, hvorpå hun dvælede. 
Derefter opdelte han det omgivende land i cirkelrunde bælter af land og hav, store og små og det ene bælte uden om det andet. Det var to bælter med land og tre med vand... 
Da han var Gud, faldt det ham ikke svært at indrette den midterste ø på en særlig måde ved at lade to floder springe op af jorden, den ene varm, den anden kold, og han lod alle arter spiselige urter vælde frodigt frem..." 
....

"Poseidon delte øen Atlantis op i ti dele, og den førstefødte gav han moderens bolig og det omgivende land, der var det største og det bedste, og gjorde ham til konge over resten af landet. De andre gjode han til prinser, og han gav dem mange mænd og vidstrakte områder at herske over..." 
....

"Den ældste, som var konge, døbt han Atlas, og efter ham blev hele øen opkaldt, og havet fik navnet Atlanten. 
Hans tvillingebror, som var født efter ham, fik som sin arvelod de egne af øen, som ligger ud for Herakles' Støtter, 
og her kalder man endnu disse egne for Gades..." 
....

"Inden for citadellet lå paladserne, og de var indrettet således: I midten lå et helligt tempel viet til Cleito og Poseidon, og her kunne ingen komme ind. Det var omgivet af en ringmur af guld, og det var her, de ti prinser og deres slægt blev avlet. 
Hvert år bragte man markens frugte fra alle ti lande hertil og ofrede dem til prinserne. Her lå også Posiedons eget tempel, der var et stadium langt, et halvt stadium bredt og tilsvarende højt, og det var udstyret med barbarisk pragt. Det udvendige af templet var beklædt med sølv undtagen tårntinderne, der var tækt med guld. Indvendig var loftet af elfenben med ornamenter i sølv, guld og orichalcum, mens væggene, søjlerne og gulvet var kantet med orichalcum. 

I templet rejste man statuer af guld. 
Selve Guden stod midt i en stridsvognn med et forspand af seks vingede heste, og statuen var så stor, at dens hoved rørte loftet. Omkring den red et hundrede nereider på delfiner, for så mange regnede man med der var dengang. Inde i templet var der også billeder viet til almenelige mennesker, og uden om templet stod der statuer i guld af alle ti konger og deres hustruer. Der blev bragt mange store offergaver af både konger og jævne mennesker og ikke alene fra deres egen by, men også fra de fremmede byer de herskede over..." 

"I mange generationer var de besjælet af guderne. De var lovlydige og agtede guderne, som var deres slægtninge. De var sandfærdige og storsindede og viste venlighed og forstandighed under alle livets tilskikkelser og i samværet med hinanden. De foragtede alt undtagen dyden, bekymrede sig ikke om sig selv og tragtede ikke efter gods og guld, men anså det nærmest fot en byrde. Ejheller var de fordærvet af velleevned. og rigdom fik dem aldrig til at miste deres sindsro ... Men da disse gudgivne dyder begyndte af falme, da de for ofte blev udvandet og blandet op med verdslighed, ja da gik naturen over optugtelsen, og de kunne ikke længere styre deres egen skæbne. 

 De blev usædelige, og den der havde øjne at se med, fandt 
dem nedrige, mens den der ikke formåede at se kun så idyl lykke og stadig fandt dem herlige og velsignede, skønt de var fyldt med syndigt begær og magtstræb. Men Zeus, Gudernes Gud som følger loven og ser ting som disse, fornam, at et ædelt folk var i en syndig tilstand og besluttede at hjemsøge det med straf, at de kunne forbedre sig og atter blive kyske. Han samlede derfor alle guderne i det Allerhelligste, der ligger i verdens midte, hvorfra man ser alt, hvad slægten tager sig for, og da han havde gjort det, sagde han til dem: ..." 
....

Her bryder platon af, desværre. Man ved ikke om han har lavet mere end det. Hvis man vil have alle hans dialoger om Atlantis samt kommentar til dem kan man hente dem i: